Hvis det er muligt at kombinere den norske og danske teknik i dansk biogasgasproduktion, vil man skulle koble yderligere en reaktor til det allerede eksisterende biogasanlæg og dets produktion. Foto: Skive Kommune.

Eksperter vurderer, at danske biogasanlæg måske kan producere op til 10 % mere biogas af samme mængde gylle ved at benytte sig af norsk teknologi

Det første halve år er gået i det treårige EU-støttede skandinaviske biogasprojekt, Biogas2020, hvori en af delaktiviteterne har fokus på biogasprocesser.

 En dansk delegation har i januar 2016 været i Norge og besøgt et biogasanlæg i Porsgrunn tæt ved Larvik for at studere et norsk anlæg og processen fra gylle til gas.

 "Vi kan konstatere, at danske biogasanlæg potentielt kan udvinde op til 10 % mere biogas ved at benytte sig af den norske teknik", siger Erik Kolding, agronom i Skive Kommune, som var med i Norge.

Norsk gas renere end dansk

Den norsk producerede biogas er renere end den, der udvindes i Danmark. Norsk biogas indeholder 85-95 % metan mod 50-70 % i den danske. Grunden til den forskel er, at biogasanlæggene i Danmark kun vil have den tykke gylle fra svin og køer, fordi der ikke er økonomi i at transportere den tynde gylle.

Men tyk og grov gylle giver mindre metan og mere svovl og CO2 i biogassen, som skal renses af bagefter. Den efterbehandling er dyr. Norske landmænd bruger tynd gylle fra søer til biogasanlæggene samt en anden bakterietype, hvorved de producerer en renere gas. 

Op til 10 % mere gas

Lundsby Biogas, som producerer biogasanlæg, vurderer, at en norsk reaktor kan trække 5-10 % ekstra gas ud af det restprodukt, der ligger tilbage efter en gasbehandling i de store reaktorer i Danmark, og som ligner den tynde gylle, de norske bakterier lever af.

Producenten af biogasanlæg vil samarbejde med universitetet, Høgskolen i Sørøst-Norge, om at undersøge, om man kan koble en norsk reaktor til et dansk anlæg, så den kan bearbejde den sidste rest og producere den ekstra gas. 

Tror på en mulig opskalering

De norske biogasanlæg er betydeligt mindre end de danske anlæg, som kører cirka 4-500 tons gylle igennem per dag. Et norsk anlæg bruger omkring tre tons gylle per dag.

"Vi tror på, at den norske reaktor kan skaleres op, så den kan håndtere de store mængder, vi arbejder med i Danmark", siger Erik Kolding.

Det danske anlæg røres der ikke ved, det suppleres blot med en reaktor. De norske og danske bakterier kan nemlig ikke arbejde sammen i én reaktor, fordi de går efter hver deres del i gyllen. De norske bakterier sidder i granulater, som ikke kan sprede sig i den tykke gylle. Dermed kan bakterierne ikke komme ind i gyllemængden og angribe, og så "klumper" det hele sammen og dør, og det kommer der ingen gas ud af.

Gylle skal gennemtestes i Norge

Som det næste trin i processen sender Biogas2020-gruppen noget efterbehandlet, tynd gylle op til Norge og efterprøver det i en norsk reaktor for at se, hvor meget gas de kan få ud af det.

"Vi må søge mulighedernes gunst, vi kender ikke potentialet, det er det spændende ved det her", siger Erik Kolding.

Hvis udfaldet er positivt, er der 40 eksisterende danske anlæg, der gerne vil have den viden om at udvinde mere biogas af samme mængde gylle. 

Fakta:

Norske biogasanlæg har en gennemløbsreaktor, hvori gyllen kun ligger i halvandet døgn, inden det i afgasset form kommer ud foroven, og gassen er klar til brug. Bakterierne sidder i granulater, som blæses op igennem gyllen. De spredes ud og når alle næringsstofferne og spiser det, de kan nå, hvorefter de daler tilbage ned i bunden.

I danske biogasanlæg foregår en mere langvarig proces. Her ligger gyllen i reaktoren fra 15 til 60 dage, mængdeforskellen taget i betragtning. Det skyldes, at danske biogasanlæg fungerer efter et "suppegrydeprincip", hvor gyllen får lov at ligge og simre ved 45 graders varme og producere gas, indtil det er godt mørt og selv kommer ud, når der ikke er mere gas at udvinde.

 

Publiceret 10-05-2017