Biogas2020 er et skandinavisk projekt med i alt 35 partnere fra Danmark, Norge og Sverige. Projektet skal generere vækst og øge beskæftigelsen i de omfattede regioner.

Det svenske innovationscenter Innovatum har den ledende rolle i projektet, og Skive Kommune fungerer som koordinator for alle danske partnere.
Biogas2020 er støttet med 90 mio. kroner af EU-programmet Interreg ØKS (Øresund, Kattegat og Skagerrak-området) og strækker sig over perioden 1.7.2015 - 31.6.2018. 

 

Udvikling på tværs af grænser

Biogas2020 skal være med til at synliggøre udviklingsmulighederne på tværs af regionen samt forme en ramme for et skandinavisk biogasprogram baseret på partnerskabet i et tidligere succesfuldt skandinavisk projekt, Implement.

Der har i de tre skandinaviske lande været forskellige forudsætninger for såvel produktion som anvendelse af biogas. Disse forudsætninger anvendes nu aktivt i Biogas2020-projektet. Dette ikke mindst set i lyset af de rammebetingelser og direktiver, som skaber øget opmærksomhed på biogas og naturgas i transportsystemet i hele Europa. 

 

Skandinavisk biogasplatform

Biogas2020 vil etablere en biogasplatform i hele ØKS-området, der skal bidrage til at skabe nye erhvervsmuligheder, øge produktionen af biogas og generelt fremskynde omstillingen fra fossile til bæredygtige brændstoffer.

HER KAN DU SE VIDEOEN OM BIOGAS2020

Besøg Biogas 2020s hjemmeside

Biogas2020

Besøg Innovatums hjemmeside

Innovatum

Publiceret 13-09-2017