En af de indledende talere til indvielsen var Silke Boger (Chef DG Agri ved EU kommisionen). Hun forklarede satsningen på bioraffinering, som et vigtigt strategisk element i den udfordring, vi står over for med det øgede behov for bæredygtigt producerede proteiner.

"Landende i EU har vidt forskellige dyrkningsforhold baseret på geografi og økonomi. Der er derfor ikke nogen enkelt vej frem for at imødegå den udfordring, vi står over for. Husk at kun 7% af plantebaserede proteiner bliver til mad, mens 91% bliver til foder. Selv om mad har en god fortjenstmargen, er det kun et nichemarked. På trods af dette mødes en stor del af behovet for plantebaserede proteiner via import fra andre dele af verden. På den anden side har vi et modent marked, når det kommer til plantebaserede proteiner til foder. Der er høje volumener, men marginerne er små, hvilket gør det vanskeligt for nye plantebaserede råvarer at klare sig i konkurrencen. Premium feed er et marked, der stiger."

Silke forklarer egenskaber som organisk og GMO-fri som muligheder for at kunne afkræve en bedre pris. Inden for mejeribranchen er der i bl.a. Tyskland og Østrig en tydelig øget efterspørgsel efter foder som er GMO-fri.

Fra invielsen af demonstrationsanlægget for bioraffinering ved AU Foulum

”I de første simulerede beregninger for det nye grønne bioraffinaderi i Foulum ses indikationer, der understøtter, Silke Bogers udsagn. Beregningerne viser at for at kunne erstatte sojaprotein med protein udvundet fra sidestrømme (red. overskydende restprodukter) fra bioraffinering med græs som råmateriale - først giver et positivt bidrag, hvis du tilføjer muligheden for at producere proteinet organisk (red. økologisk). At finde en effektiv proces, hvor alle sidestrømme anvendes til det maksimale er derfor nødvendigt for at åbne muligheden for kommercialisering. Og dette kræver tæt samarbejde med branchen.”

- Ejnar Schultz, administrerende direktør for den danske rådgivende organisation SEGES:

"For at vi skal lykkes, er der brug for aktiv støtte fra beslutningstagere, og landbrugsskooperative virksomheder skal være parat til at investere i nye, tekniske løsninger. Græs er et konkret alternativ til soja, især hvis vi i bioraffinering kan kombinere det med kløver og bælgfrugter med højt proteinindhold.”

Ejnar beskrev også muligheder for, at andre industrier, der søger biobaserede løsninger, kan bidrage til at gøre den tekniske løsning rentabel ved at benytte sidestrømme til at producere råmaterialer, som så igen kan bruges til at producere for eksempel lego-klodser. Ejnar nævner initiativet Dansk Protein Innovation som et nystartet partnerskab, hvor hele værdikæden samles for at koordinere indsatsen for mere anvendt forskning til støtte for dansk produktion af proteiner til foder, fødevarer og lægemidler. En af de første valg er at styrke forskning og udvikling af ​​foderprotein fra græs. Her er selvfølgelig Aarhus Universitet Foulum en vigtig partner, og udviklingsplatformen for grøn bioraffinering bliver grundlaget for yderligere forskning på området.

Implementering af ny teknologi er langsom

Uffe Jørgensen, seniorforsker og leder af Center for Bioøkonomi ved AU Foulum

Uffe Jørgensen, leder af Center for Cirkulær Bioøkonomi ved Aarhus Universitet og seniorforsker inden for agroøkologi har været en af ​​drivkræfterne bag det nu indviede opgraderede bioraffinaderi. Han udtalte at: "For at imødekomme efterspørgslen og samtidig leve op til øgede krav til reduceret miljø- og klimapåvirkning, er der behov for radikale ændringer i, hvordan vi producerer fremtidens proteiner, både til foder og mad. Vi vil have meget svært ved at fortsætte med at øge udbyttet på for eksempel hvede i Europa uden samtidig at øge miljøpåvirkningen. Det som begrænser os, er indkøringen af ​​allerede foretagne investeringer i de dyrkningssystemer, som vi bruger i dag, hvilket betyder, at implementeringen af ​​ny eksisterende teknologi er langsom.

ændre f.eks. direktiv om nedsat næringsstoflækage i oceanerne omkring Jylland. Løsningen er at dyrke en større mængde flerårige planter. " Et nyt koncept for dette er effektiviteten af ​​strategisk perennialisering (overgang fra afgrøder som høstes en eller to gange årligt til flere gange årligt, som fx græs). Uffe anbefalede det nye koncept med den begrundelse, at årlige planter i mindre grad skulle anvendes til foder, men i stedet skulle vi bruge en større andel græsarter. Her arbejder Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet også på forsøg, der viser højere udbytte på græsopdræt med bedre plantekultiveringssystemer, der favoriserer fotosyntese i en længere periode af året. Ved at dyrke en større mængde græs kan vi få et højere proteinudbytte (græs indeholder mere protein end årlige afgrøder) og samtidig reducere udsivningen af næringsstoffer. Frøplanter kræver ikke plantebeskyttelsesmidler så meget som korn, det reducerer jorderosion og øger biodiversiteten. Hvis vi også kan kombinere bioraffinering med bioenergiproduktion, bruger vi det samme område endnu mere effektivt.

Grøn biomasse, som senere kan bruges til nye proteinprodukter bl.a. i foder og fødevarer.Billede af proteinholdige afgrøderBillede fra demonstrationsanlægget i Foulum

 

En aktiv dialog med industrien er nødvendig

Afslutningsvis vender vi tilbage til de kommercielle aktørers betydning, især inden for foder og kødproduktion. Det er helt essentielt at de tager aktivt del i udviklingen af ​​den nye teknologi.

Green Valleys vil i løbet af de næste tre år arbejde på at optimere procesteknologien i bioenergiproduktion og de sidestrømme, der produceres for protein af høj kvalitet, gennem bioraffinering med græs som råmateriale. Projektet omfatter også aktiv involvering af vigtige interessenter, som kan gøre markedets behov og betingelser synlige.

I dialog med projektets ekspertise om produktionsprocessen, miljøpåvirkningen og de økonomiske forhold vil mulige forretningsmodeller blive diskuteret sammen med industriens aktører inden for bæredygtig teknologi til bioenergiproduktion og højkvalitets proteinfoder. Det faktum, at partnerne i projektet Green Valleys sikrer, at landbrugs- og fødevareindustriens behov er i centrum for løsningsdiskussioner og analyser, er en forudsætning for på sigt at muliggøre implementering af grønne bioraffinaderier.

Du kan se den oprindelige svenske nyhed og læse mere om projektet Green Valleys hos vores leadpartner Agroväst.

Publiceret 11-07-2019