Appen Nabogo er netop blevet lanceret i Lihme og er første initiativ i projektet Stronger Combined til at skabe mere grøn mobilitet i lokalområdet

Grafik: Nabogo. Vi ved det alle sammen. Mødre har altid ret: Man skal lade være med at få et lift af fremmede. Bortset lige fra denne gang. For du må faktisk gerne køre med fremmede, i hvert fald når det er med app’en Nabogo. Appen er netop blevet lanceret i Lihme som det første initiativ i samarbejdet med Energibyen Skive om projektet Stronger Combined, som er finansieret af InterReg Nordsøen. Kasper Dam Mikkelsen, medstifter og partnerskabsdirektør i Nabogo, glæder sig over det nyligt etablerede samarbejde med Lihme. - Nabogo handler om skabe ny mobilitet og en grønnere og sundere klode ved at mindske CO2-udledning på vejene, og så giver det jo især mening at bruge appen i en kommune, som arbejder strategisk med grøn transport, siger han. Sammen om at gøre transporten grønnere Energibyen Skive har lavet et samarbejde med Nabogo om at lancere appen til borgerne i Lihme, så de kan hjælpe hinanden med at komme rundt. I projektet Stronger Combined kigger Lihme sammen med Energibyen Skive netop på, hvordan man kan gøre transporten i lokalområdet smartere og mere grøn. Nabogo er en app til bilisten, der har et ledigt sæde i bilen, eller fx en studerende der gerne vil have et lift fra A til B. I 19 ud af 20 biler i myldretiden sidder kun én person. Hvis vi kører sammen, mindsker vi kø på vejene, udleder mindre CO2, og så deler vi samtidig udgifterne. Og så hjælper vi også hinanden. Nabogo er til fri afbenyttelse. Når man kører sammen, koster det kun 0,75 kr. pr. kilometer, som går direkte til chaufføren. Du kan hente Nabogo i App Store eller Google Play. Sådan virker Nabogo. Se flere fordele ved at køre sammen her. Læs mere om samkørsel og projektet i Lihme