Energibyen Skive har fået en ny kollega, som skal være med til at fremme grønne renoveringer og energieffektiviseringer i boliger på hele Skiveegnen

I sensommeren startede Signe Bak Jørgensen i Energibyen Skive i en stilling som grøn playmaker. Signe er ansat til at stå i spidsen for pilotprojektet Grønbolig.nu, som har til formål at accelerere den grønne omstilling blandt private husejere og derigennem bidrage positivt til kommunernes klimamål. Den traditionelle tilgang med informationskampagner og økonomiske virkemidler alene har svært ved at motivere tilstrækkeligt mange private boligejere til at gennemføre energirenoveringer. Vi kommer til at lave nogle tiltag til de forskellige aktører, hvor der i høj grad bliver fokus på vidensdeling og netværk, så boligejerne bliver ’’taget i hånden’’ og får den bedste vejledning. Signe Bak Jørgensen, Grøn Playmaker, Energibyen Skive. Udfordringerne er de mange barrierer, boligejerne oplever i forbindelse med energirenovering, hvor processen synes kompliceret og uoverskuelig, og mange boligejere mangler viden om boligens energimærke. Derfor har projektet fokus på boligejernes ’’kunderejse’’ og de aktører, som de møder i deres beslutningsproces, f.eks. banker, ejendomsmæglere, rådgivere, håndværkere osv. Også fokus på bæredygtig adfærd Lokalt har vi dog også fokus på boligejerens adfærd, da adfærden også skal indtænkes i et større bæredygtighedsperspektiv. Det nytter således ikke, at boligejerne energirenoverer, hvis de fortsat skruer op for varmen eller stopper med at sortere affald. Projektet skal derfor tænkes ind i en større ramme, hvor der er fokus på at ændre adfærden i hjemmet i en mere bæredygtig retning. Det er Signe Bak Jørgensens opgave at involvere og aktivere alle de forskellige aktører, som boligejerne møder på deres kunderejse, når de ønsker at energirenovere eller skifte varmekilde. Det kan eksempelvis være lokale håndværkere, byggesagkyndige rådgivere og byggemarkeder, arkitekter, pengeinstitutter og ejendomsmæglere. - Det er vigtigt for mig, at alle disse medaktører bliver introduceret til Grøn Bolig- initiativet og har kendskab til de muligheder, som indsatsen byder på. Vi kommer til at lave nogle tiltag til de forskellige aktører, hvor der i høj grad bliver fokus på vidensdeling og netværk, så boligejerne bliver ’’taget i hånden’’ og får den bedste vejledning, siger Signe Bak Jørgensen om sin egen indsats i Grønbolig.nu. Signe Bak Jørgensen er 34 år og bor her i kommunen, nærmere betegnet Hjerk, helt ned til vandkanten ved Harre Vig. Her bor hun med sin kæreste og deres to drenge. Tidligere var Signe Bak Jørgensen ansat som erhvervskonsulent i Business Skive.