Karl Krogshede har siden 2009 været klimakoordinator i Skive Kommune. Med ham ved roret opstod Energibyen Skive, som har båret de grønne indsatser på Skiveegnen. Arven og arbejdet består, men for Karl blev det fra 1. juli et ”tak for denne gang” til Skive Kommune.

Hvis man kender myten om Sisyfos, så kan man tro, man også kender historien om Karl Krogshede i Energibyen Skive. Gennem de seneste 13 år har han nemlig skubbet det ene grønne projekt efter det andet i gang i Energibyen. Hver gang har han møjsommeligt samlet interessenter og samarbejdspartnere omkring en lokal problemstilling eller dagsorden på Skiveegnen, og hvert enkelt projekt har været med til at skubbe på den grønne omstilling lokalt, regionalt, nationalt og endda internationalt, samtidig med at de har været med til at placere Skive Kommune helt i front af den grønne omstilling – også lang tid før det blev populært. Siden starten i 2009 er Skive Kommune og Energibyen vokset fra et team med to medarbejdere og en vision om CO2-neutralitet og vækst i 2029, til at der i dag er 10-20 gange så mange dedikerede kolleger og medarbejdere i Energibyen, Business Skive, GreenLab Skive og Klimafonden samt alle de nye grønne virksomheder, der dedikeret arbejder for at skabe vækst og grøn omstilling på Skiveegnen. Fra en til mange For Karl Krogshede har relations- og netværksarbejdet altid stået centralt. I kombination med en skæv baggrund, og en mindst lige så skæv hjerne, har han altid har været både visionær, fremsynet og god til at se de store potentialer i fællesskaber og nye partnerskaber på tværs af traditionelle skel og grænser. Man kan sige, at Karl er indbegrebet af FN’s verdensmål nummer 17, der handler om partnerskaber for handling. For ham har det alle dage været vigtigt at sætte gang i meningsfulde handlinger, men også at sende bolden videre, når det rigtige hold er sat. Vi kan kigge på de udfordringer, vi står overfor, med et holistisk blik, og det giver os en unik position som facilitatorer for det samarbejde, der skal til for at nå i mål med vores ambitioner. Karl Krogshede, forhenværende klimakoordinator og projektudvikler i Energibyen Skive. Karl satte sig i stolen i Energibyen Skive med et stort drive for udvikling og innovation, som man sjældent ser i offentlige organisationer. Det bragte han med sig fra en karriere som direktør og leder af forskning og udvikling i en række internationale industrier, senest som udviklingschef på SKOV A/S i Glyngøre. Og netop det drive er måske en af årsagerne til Energibyens store succes gennem årene. - En kommune er jo normalt ikke gearet til udviklingsarbejde. Her er fokus i langt højere grad på at sikre en stabil drift og ensartet service og hurtig sagsbehandling for borgere og virksomheder i lokalområdet. Det betyder også, at det at tænke udviklingsorienteret på den måde, som vi har gjort i Energibyen, har krævet megen overtalelse og bearbejdning af ikke mindst vores egen organisation, fortæller Karl Krogshede. Fordelen ved Energibyens tilgang til arbejdet med til den grønne omstilling er så til gengæld, at teamet kan drive nogle ret store udviklingsprojekter, netop fordi det er funderet i en kommune og derfor kan kigge på tværs af individuelle branche- og sektorinteresser. - Vi kan kigge på de udfordringer, vi står overfor, med et holistisk blik, og det giver os en unik position som facilitatorer for det samarbejde, der skal til for at nå i mål med vores ambitioner og møde de udfordringer, som viser sig i fx den grønne omstilling, siger Karl Krogshede og henviser til, at nøglen til Energibyens succes i de første 13 år har været, at den har kunnet placere sig i midten som en central del af udviklingen. Fra projekt til grøn mester Det er svært for den nu tidligere klimakoordinator at pege et enkelt projekt ud som favorit, da der er ret mange af dem, og at der er en sammenhæng og en rød tråd mellem de fleste projekter. Han fremhæver, at det at sætte hele den bioøkonomiske udvikling i gang i Skive og i resten af landet har været ret fantastisk, da det har medført, at virksomheder har investeret milliarder i grønne løsninger i Skive Kommune, herunder Greenlab og Vinkel Bioenergi. - Men det projekt, jeg er mest stolt af, er Energibyen Skive. Det startede som et projekt, men her 13 år efter har Energibyen været direkte eller indirekte medvirkende til, at Skive i dag er kendt som den ubestridte mester inden for grøn omstilling, fortæller Karl Krogshede. For ham har det at udvikle et samfund frem for produkter været meget givende og en fantastisk motivationsfaktor. Skive Kommunes position som grøn foregangskommune, med Energibyen og Karl ved roret, har medført, at en lang række nationale og globale virksomheder investerer og placerer virksomheder på Skiveegnen. Det har også gjort, at andre kommuner kigger til os, når de skal finde inspiration eller en samarbejdspartner i den grønne omstilling. Titlen som ‘grøn mester’ er en titel, der har krævet og fortsat kræver meget af kollegaer såvel som hele Skive Kommune, og den position forpligter, for vi kan jo ikke hvile på laurbærrene.
Geotermi-projekt var den største udfordring I 2010 startede Energibyen Skive et projekt op om geotermi med udgangspunkt i Vestsalling. Området gemmer på store mængder varmt vand i undergrunden, og der er tale om så store mængder varmt vand, at samtlige borgere i Skive Kommune vil kunne blive forsynet med fjernvarme mindst hundrede år ud i fremtiden. At udnytte Skive Kommunes store varmepotentiale i undergrunden under Rødding, sammen med overskudsvarmen fra en række store virksomheder, ville være en kæmpe samfundsgevinst for den enkelte borger i Skive og for samfundet som helhed. - Det projekt var uden tvivl det hårdeste projekt, da det krævede, at kommunens otte fjernvarmeværker skulle arbejde sammen om at udnytte varmen fra undergrunden. Og HMN Naturgas skulle acceptere, at fjernvarmen i Skive Kommune blev udbredt til naturgasområder, siger Karl Krogshede. Det lykkedes at få et samarbejde om et fælles varmenet til overskudsvarme og geotermisk varme, men da det geotermiske boreprojekt - til mere end 200 millioner kroner – var klar til at blive sat i søen, blev det desværre sat på pause på grund af et kuldsejlet projekt i Viborg. I dag er Skive Kommune selvforsynende med grøn el og grøn naturgas fra vores lokale biogasanlæg. Hvis geotermiprojektet ikke var blevet sat på pause, ville kommunen have været meget tæt på at være selvforsynende med CO2-neutral fjernvarme. Det ville betyde meget stabile og lave fjernvarmepriser for rigtig mange borgere i kommunen i dag. Hvor er Energibyen om fem år? Karl Krogshede er klar til at forlade den skude, han selv byggede, og vi må formode, at han er tryg ved at overlade det grønne udviklingsarbejde til sine teamkolleger. Energibyen har altid arbejdet strategisk og med partnerskaber i og uden for kommunen. Det skal vi fortsætte med i det fremtidige arbejde, hvor vi skal bygge oven på successen fra de første 13 år. Det strategiske sats på bioøkonomi og grøn omstilling hos erhvervslivet har krævet, at hele den grønne omstillingsmotor i Skive Kommune blev styrket. - Det er sket ved, at Skive Kommune har skabt et Vækstteam og støtter Klimafonden, så den kan drive den bioøkonomiske omstilling. På den måde er Energibyens strategiske spor blevet styrket, siger Karl Krogshede. Ifølge ham betyder det også, at Energibyen i fremtiden skal arbejde med et større fokus på integration af projekter og projektledelse. Cirkulær økonomi er den store elefant i rummet. Vi har i virkeligheden haft fat i den siden 2012 eller deromkring, men vi skal ændre på den måde, hvorpå vi gør rigtig mange ting i dag, og det gælder også for kommunerne. Det kræver en masse innovative projekter og modige indsatser at nå ud på den anden side af den udvikling. Det kræver også relationer og samskabelse på den helt store klinge. - Vi skal skabe fremtiden, ikke spå om den, slutter Karl Krogshede.