Energibyen Skive deltog i januar i Plantekongressen og Fjordland Kongres som en del af Interreg Baltic Sea Region-projektet CiNURGi for at få indsigt i, hvad der er vigtigst for landmænd, når de vælger gødning. - Dialogen med landmændene er afgørende for at forstå de behov, fremtidens gødning skal opfylde. I CiNURGi-projektet kigger vi på mulighederne for mere effektiv recirkulering af næringsstoffer fra landbrug, forsyninger og industri tilbage til landbrug i form af nye gødningsprodukter. Indsigter fra landmænd støtter vores forståelse af, hvilke konkurrenceparametre der er vigtigst for nye produkter til at lykkes på markedet, fortæller Cathy Brown Stummann, projektleder for CiNURGi i Energibyen Skive. Eksisterende maskiner frem for nye investeringerEn af de primære faktorer er, at gødningen skal anvendes med eksisterende maskiner for at undgå nye investeringer. Samtidig efterspørger landmændene stor gennemsigtighed omkring indholdet af fosfor (P) og kvælstof (N), men er overraskende fleksible i forhold til, om P/N-forholdet er ens ved hver levering. - Så længe de landmænd, vi talte med, har kendskab til den præcise sammensætning pr. storsæk, kan de selv justere anvendelsen efter behov. Flere påpegede også, at sporbarhed af biomasser i gødningsprodukter kan blive en vigtig faktor i fremtiden, fortæller Cathy Brown Stummann. Biokul: Stor interesse, men også skepsisBrugen af biokul i landbruget talte Energibyen Skive også med landmændene om. Mange landmænd ser potentiale i biokul som en ressource, men de har også et forbehold – særligt i forhold til, hvilken biomasse der anvendes i produktionen. Mens biokul fremstillet af landbrugsrester generelt anses som en interessant mulighed, er der større skepsis over for biokul baseret på spildevandsslam. - Biokul er helt sikkert et område, som mange landmænd er interesserede i. Men det er også tydeligt, at interessen følges af forbehold. Særligt valg af biomasse er noget, der fylder meget i deres overvejelser, og vi ser en klar tendens til, hvilke typer de finder mest relevante, fortæller Cathy Brown Stummann. Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse har netop sat fokus på forskning i biokuls langsigtede klimafordele, agronomiske effekter og risikoen for fosforudvaskning. Fremtidige reguleringer og næste skridtLandmændene afventer nye reguleringer for kvælstofgødning, som træder i kraft i 2027. Kvælstofudvaskning fra landbruget har haft alvorlige konsekvenser for vandmiljøet, især i områder som eksempelvis Limfjorden ved Skive. Den nye reguleringsmodel forventes at fokusere særligt på at reducere kvælstofudledning i de mest sårbare områder. Energibyen Skive fortsætter dialogen med landmænd og andre aktører for at understøtte bæredygtige løsninger og udvikle fremtidens gødningsprodukter, der både imødekommer landbrugets behov og beskytter miljøet. CiNURGi modtager fondsmidler fra Interreg Baltic Sea Region og har 24 partnere fra otte forskellige lande i Østersøområdet.