Energibyen Skive arbejder målrettet på at sikre, at Skive Kommune bliver selvforsynende med vedvarende energi i 2029
Energibyen Skive er et team, som hører under Skive Kommunes afdeling Erhverv & Udvikling i forvaltningen for Teknik, Miljø & Udvikling. Vi sidder til daglig i rådhusbygningen "Den Blå Diamant" på Rådhuspladsen 2 i Skive.
Vi udvikler projekter, som skal være med til at skabe en mere bæredygtig kommune. Samtidigt sigter vi efter at skabe erhvervsudvikling i vores lokalområde og derved styrke tiltrækningen af nye borgere og virksomheder.
I Skive Kommune går vi forrest på det grønne område. I 2008 blev kommunen udpeget som en af landets første 'energibyer'. Dermed opstod Energibyen Skive.
Skive Kommunes mål er, at vi skal være selvforsynende med vedvarende energi i 2029. Det er Energibyen Skives opgave at være med til at sikre, at det mål opnås. Det skal ske gennem innovative grønne projekter samt brede og internationale samarbejder og teknologisk udvikling.