To skandinaviske Interreg-projekter med fokus på biogas, Implement og Biogas2020, har understøttet en hurtigere facilitering af tre biogasanlæg i kommunen.

Senest har GreenLab Skive Biogas og Vinkel Bioenergi sat gang i produktionen, og med seks biogasanlæg i Skive Kommune er der nu udsolgt på gylle til biogas. Sideløbende åbnede i 2014 Danmarks første offentligt tilgængelige biogastankstation i Skive. Et par år efter åbnede byens anden biogastankstation, som kan benyttes af biogasdrevne busser og lastbiler.