Arbejdet med CISKA er halvvejs inde i projektet, og både i Danmark og i Norge er der fuld gang i udviklingen af erhvervsparkerne GreenLab Skive og Esval Miljøpark.

Billedet er Norge-delegationens besøg i Skive i november 2019, hvor de bl.a. fik en rundvisning på GreenLab Skive. Der er nu gået halvandet år siden starten af CISKA, og vi er derfor halvvejs i projektet. Samarbejdet på tværs af grænser er godt i gang - på trods af COVID-19. Via det stærke samarbejde er der taget hul på udviklingen af Esval Miljøpark i Norge, efter at de lokale politikere vedtog, at en udvikling af parken skulle være en realitet. Esval Miljøpark er ved at ansætte den person, som skal være ansvarlig for den proces. Derudover er Greenlab Skive i en rivende udvikling. Flere virksomheder er ved at blive tilknyttet parken, en centerbygning er under udvikling, og ligeledes er parkens symbiosenet, GreenLab Net, godt på vej til at blive etableret. De halvandet år har resulteret i udarbejdelse af første version af en baselinerapport. Den skal sidenhen danne grundlag for den skandinaviske model for grønne symbioseparker, som udarbejdes som en central del af CISKA-projektet.