I Erhvervsakademi Danias del af CISKA projektet er sidste hånd ved at blive lagt på indsamling af baseline viden for udvikling af en industriel symbiose med Skive Kommune og GreenLab Skive A/S som udgangspunkt.
Input er kommet gennem samarbejdsmøder mellem Skive Kommune, GreenLab Skive A/S, Nes Kommune/Esval Miljøpark og Kunnskapsbyen Lillestrøm i Norge. Desuden er der foretaget interviews hos Skive Kommune og hos GreenLab A/S.
Der er afprøvet metoder og indsamlet viden i forbindelse med samarbejdsworkshops om bioøkonomi med afsæt i symbiosetankegangen.
Den indsamlede viden er tænkt som et grundlag for at udvikle en Toolbox/anbefalinger til en skandinavisk model for opstart og udvikling af industrielle symbioseparker.