På mange genbrugspladser hober brugt træ og andet returtræ sig op i store bunker.I dag ryger hele 95 % af returtræet i Norge til forbrænding og energiproduktion, og vi sender værdifulde ressourcer ud af kredsløbet og ind i brændeovnen. Det er ikke en særlig smart måde at bruge de store mængder returtræ på. I juni måned holdt CISKA-projektet en workshop for 18 repræsentanter fra 8 forskellige norske (inter)-kommunale affalds- og forsyningsselskaber. Målet med workshoppen var at drøfte, hvordan de sammen med industrien kan skabe nye materialer, produkter og værdi af det indsamlede returtræ. Rejser kapital til stort anlæg Første trin er at få forbrugere og erhvervsliv til at sortere både rent og let behandlet træ på genbrugsstationerne. Der findes i dag ikke nogen teknologi i form af fx maskiner, der kan sortere dette industrielt.Næste trin er slibning, indsamling og forædling på dertil egnede anlæg. I Norge arbejdes der nu med at få rejst kapital til at bygge et anlæg med en kapacitet på 200.000 ton forbehandlet returtræ. Til dette anlæg skal både erhvervs- og husholdningsaffald være indsatsfaktorer. Til sammenligning blev der i 2019 i Nomi4s’ fire danske ejerkommuner indsamlet 8.150 ton rent træ, der kunne genanvendes, og 2.363 ton behandlet urent træ, der blev sendt videre til nyttiggørelse i Tyskland. Returtræ kan rense afløbsslam Ubehandlet og lettere behandlet træ (fx med vandbaseret maling) kan blive til spånplader eller granuleres og bruges i flere sammenhænge. Produktet kan bruges til at rense afløbsslam, som strukturmateriale i kompostjord, til piller, eller det kan køres gennem pyrolyse og blive til både biokul (biochar) og energi. I samme ombæring får man ved den proces også bundet CO2.Genanvendt returtræ er meget billigere end fx syntetisk polymer, som i dag bruges til at rense afløbsslam. Affaldsselskaberne må derfor kende deres besøgstid og tænke mere forretningsudvikling inden for den cirkulære økonomi. De er ikke længere bare affaldsmodtagere, men også råstofleverandører.