Energibyen Skive ønsker stort tillykke

Alice Strunck fra Lihme blev vinderen af en biografpakke fra Dagli' Brugsen med biografbilletter og lækkerier til en hjemmebiografaften. Lihmes borgere har som led i borgerinvolveringen deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om lokalområdets transportvaner og -behov, samt identificering af mulige løsninger, der kan understøtte hverdagsmobiliteten i lokalområdet. Ud af deltagerne er der trukket en vinder, som har fået overrakt en biografpakke med biografbilletter og lækkerier til en hjemmebiografaften fra Dagli' Brugsen i Lihme. Vinderen blev Alice Strunck, som glæder sig til, at det bliver muligt at komme i biografen igen. - Der er nogen derhjemme, der bliver glade for det lækre indhold i kurven, fortæller Alice Strunck. Vi takker for deltagelsen i undersøgelsen og ønsker stort tillykke med præmien samt en god fornøjelse med en kommende biograftur.