Materialer til produktion af bygningskomponenter udgør i dag 35 % af alle materialer, der anvendes til produkter. Der er derfor et stort marked for at producere byggematerialer. Trods denne efterspørgsel og et stort udbud af erhvervsaffald, så genbruges og genanvendes i dag kun en meget lille andel af erhvervsaffaldet til nye produkter til huse og byggeriet. Udfordringerne er bl.a. manglende logistiske løsninger, hvis vi skal omdanne erhvervsaffald til nye produkter, som kan vende tilbage til værdikæden samt for høje priser på genbrugte og genanvendte produkter. Hvor værdikæden inden for byggeriet er meget effektiv, når vi snakker nye produkter, så er værdikæden, der skal tage erhvervsaffald tilbage, nærmest ikke eksisterende. En kompleks og udfordret verden har vi brug for tværfagligt samarbejde og fælles løsninger Verden oplever i øjeblikket (2022) et sammenfald af begivenheder og tendenser, der gør omdannelsen af erhvervsaffald til byggematerialer særdeles relevant. Der er store prisstigninger, ustabile markeder og priser samt manglende forsyningssikkerhed på mange produkter til byggeriet. Det skaber problemer i byggesektoren, hvor leverancer bliver udskudt og aflyst. Samtidig indføres ny lovgivning inden for både byggeri og erhvervsaffald, som stiller nye og større krav til ansvarlighed og gennemsigtighed. Det sker eksempelvis fra 1. januar 2023, hvor der skal udarbejdes en livscyklusanalyse (CO2-påvirkningen fra byggeriets etablering og drift over 50 år) i forbindelse med nybyggeri, mens nye bygninger over 1.000 kvm. skal overholde en grænseværdi på 15 kg CO2/kvm./år i forbindelse med færdigmelding. I den verden vi befinder os i, kan “råvarer” fra genbrug og genanvendelse være en ny og bæredygtig kilde til nye produkter i bygge- og boligbranchen. Det kan være med til at øge forsyningssikkerheden, mens prisudviklingen på ”jomfruelige” produkter kan gøre genbrugte og genanvendte produkter konkurrencedygtige. Ændringerne i Bygningsreglementet vil samtidig gøre det attraktivt at benytte produkter, der kan påvirke CO2-udledningen fra nybyggeri positivt. På længere sigt bliver det umuligt at opføre nye bygninger, hvis ikke de kan leve op til de påkrævede grænseværdier. IRC-projektet samler de vigtigste aktører for at finde en vej frem I IRC-projektet skal vi lykkes ved at bringe de relevante aktører i byggebranchens værdikæde sammen. Vi rækker derfor ud til virksomheder både lokalt, regionalt og nationalt for at etablere samarbejder, som skal udvikle teknisk og kommercielt gangbare forretningsmodeller. For at understøtte disse samarbejder er der i projektet afsat midler til at udføre analyser, herunder for at afdække om specifikke typer af erhvervsaffald kan anvendes direkte, eller om de skal forarbejdes, inden de kan genbruges eller -anvendes i nye produkter. Indsatsen i IRC-projektet flugter med den udvikling, som Skive Kommune har en lang tradition for. Den startede med lavenergihusene i 70’erne, og så sent som i 2022 er den eksemplificeret ved at Skive Kommunes autismecenter er rykket ind i et bæredygtigt nybyggeri, udført af den lokale entreprenør Byggefirmaet Knudsgaard A/S. I 2022 er Skive Kommune af Dansk Industri kåret til den den grønneste kommune af virksomhederne. Det er en kåring og en position som Energibyen Skive har været en del af denne udvikling siden etableringen i 2008 og har også tidligere arbejdet med forretningsudvikling inden for byggeriet, særligt inden for nedbrydningsområdet. I efteråret 2022 har Skive Kommune vedtaget en ny klimahandlingsplan, som sætter rammen for det videre arbejde med den grønne omstilling, i Energibyen Skive og i kommunen som helhed.