Restbiomasser fra husdyrholdRestbiomasser fra husdyrhold og deres nuværende anvendelse Restbiomasser fra husdyrhold er primært husdyrgødning, som traditionelt har været udbragt direkte på driftsarealerne. I de senere år er der i større grad sket en udnyttelse af husdyrgødningen i biogasanlæg inden udbringning på driftsarealerne.  Husdyrgødning forekommer i forskellige former afhængigt af staldtype og dyreart. For kvæg består husdyrgødningen af enten dybstrøelse (halm med afføring) eller gylle, som er flydende. I enkelte ældre stalde kan det også produceres fastmøg og ajle. I de tilfælde opføres fastmøg under dybstrøelse. For svin består husdyrgødningen primært af gylle, med varierende vandindhold afhængigt af dyretypen.  De relativt få store fjerkræhold, der findes i Skive kommune producerer dybstrøelse.     Hestehold kan være en alternativ kilde til husdyrgødning også for mindre produktioner, da disse ofte ikke selv har udbringningsarealer tilknyttet. Der benyttes ved hestehold i nogen udstrækning spåner og træpiller som strøelse i stedet for halm. I Skive Kommune findes der 223 husdyrhold med heste, af disse findes kun 13 husdyrhold i gødningsregnskabet, og derfor er det kun disse der har gødningsdata. Kun 6 af disse har nok gødning til at kunne levere et vognlæs og af disse er det kun en enkelt som leverer dybstrøelse, mens resten leverer hvad der tolkes til at være spåner eller træpiller.  Husdyrgødning, der anvendes til biogasproduktion skal være forholdsvist frisk, da der ellers sker en for stor fordampning.  For alle typerne af husdyrgødning (gylle) gælder, at disse har et stort vandindhold. Transportomkostningerne er derfor høje for husdyrgødning og det vil derfor være væsentligt, at det er muligt at hente hele læs. Vi har i analysen taget udgangspunkt i Tabel 1 angivne mængder, der skal være til rådighed.   Tabel 1 Mindstemængder af husdyrgødning Type Form Frekvens Min. mængde pr. afhentning Min. mængde pr. år Kvæggylle Flydende Hver 3. uge 30 Tons 520 tons Svinegylle Flydende Hver 3. uge 30 Tons 520 tons Kvæg Dybstrøelse Fast Årligt 15 tons 15 tons Dybstrøelse, Andet (Fjerkræ) Fast Årligt 15 tons 15 tons Næringsindhold og tørstofprocenter I Aarhus Universitets årlige udgivelse Normtal for husdyrgødning  er der angivet hvilken tørstofprocent og hvilket næringsstofindhold, man kan forvente der er i husdyrgødning på et givet staldsystem. Erfaringen viser dog også, at der i praksis er mere vand i husdyrgødningen end de enkelte normer indikerer, og det vil være bedriftsafhængigt.  I nedenstående Figur 3 er fordelingen af produktion af næringsstoffer angivet for Skive Kommune. Figur 3. Produktionen af næringsstoffer (N og P) fra husdyrhold i Skive Kommune (2023) I opgørelsen vil tørstof- og næringsstofindholdet være et vægtet gennemsnit af de dyrearter og staldsystemer der indgår. Ovenstående mængder viser totalproduktionen. I praksis vil der være produktioner der er for små til, at det vil være rentabelt at udnytte dem. Estimeret værdi/omkostning Husdyrgødning har en gødningsmæssig værdi svarende til 50 til 100 kr. pr tons gødning i det omfang, der sker udbringning på driftsarealer direkte . Ved levering til biogas varierer prisen fra 0 Kr.  (i visse tilfælde negativ) til et lille positivt beløb . Der returneres dog normalt afgasset biomasse svarende mængden af leveret husdyrgødning. Prisaftalerne mellem landmand og biogasanlæg er dog meget svært tilgængelige.  Biomasser og Næringsstoffer På baggrund af de opstillede kriterier for minimumsmængder, er der samlet 83.680 tons biomasse-tørstof (TS) til rådighed i Skive Kommune.  En del af dette er dog mindre interessant. Enten fordi tørstofindholdet er meget lavt, som for sogylle (7412 ton), eller fordi der i kvæggylle er iblandet sand (11.010 ton). Kvæggylle med sand giver udfordringer i biogasanlæg og anvendes derfor sjældent til bioforgasning. I nedenstående Figur 5 fremgår fordelingen mellem de forskellige typer husdyrgødning.      Figur 5. Fordelingen af tilgængelig husdyrgødning i Skive kommune (2023)  Som nævnt tidligere er den eneste ikke jordbrugsmæssige anvendelse af husdyrgødning for øjeblikket afgasning i biogasanlæg. Som det fremgår af Figur 5 bliver en stor del af dybstrøelse afgasset, mens kun en mindre del af gyllen kommer igennem et biogasanlæg.Restbiomasser fra planteavlRestbiomasser fra planteavl og deres nuværende anvendelse Ved restbiomasser fra planteavl er halm fra kornavl dominerende. I opgørelsen medtages ligeledes halm fra produktion af frøgræs og halm fra ærte- og rapsavl. Halm bliver anvendt som strøelse/foder i dyrehold. I takt med at husdyrholdene bliver færre og større er brugen af halm til strøelse blevet reduceret.   Ved intensiv planteavl bliver der fraført store mængder kulstof fra jorden. Nogle landmænd ser derfor halmen som en kulstofressource, som ved nedmuldning tilfører kulstof til jorden og bevarer jordstrukturen.   De fleste planteavlere har et halmfyr, hvor halmen bruges til egen opvarmning. Der er ikke blandt planteavlerne i Skive identificeret leverancer til afbrænding i fælles energiproduktionsanlæg.  I de senere år er der begyndt at ske en større udnyttelse af halm til biogas i takt med, at det ikke længere er tilladt at bruge f.eks. majs som ressource til bioforgasning. Denne udvikling har kun i marginalt omfang manifesteret sig i registrene, men vi forventer at halminput til biogasproduktion vil stige fremover. Da halm er lagerstabilt, og kan opbevares i markstakke på forholdsvist lidt plads, er der ikke nogen tidsmæssige krav til afhentning. Der vil blive indlagt en mindstegrænse på 18 tons materiale, hvad der ca. svarer til et lastbiltræk.  I Skive Kommune er der ca. 2600 Ha lavbundsarealer med et kulstofindhold på 6% eller derover. Disse arealer må forventes at blive udtaget af normal landbrugsdrift inden for den kommende årrække. Herefter vil der dog stadig være arealer som skal plejes og hvor det høstede materiale kan benyttes til biogas. Dette vil typisk være ugødede arealer, som dog stadigvæk modtager næringsstoffer via et influks fra omkringliggende marker. ConTerra har i GUDP projektet ”Høsttek” udviklet en model for, hvor stort et udbytte man kan forvente på disse arealer. Med udgangspunkt i denne model beregnes potentialet i høstet materiale fra lavbundsarealer. Høst i våde lavbundsarealer har store startomkostninger, og der vil derfor kun medtages områder, hvor der er minimum 5 ha sammenhængende lavbundsareal.  Estimeret værdi/omkostning Halm til afbrænding og biogas anslåes at blive solgt til en pris på mellem 500 og 1000 kr. pr. tons afhængigt af type og leveringsbetingelser. Visse grupper af planteavlerne (Foreningen for reduceret jordbearbejdning) er begyndt at værdisætte jordforbedringsværdien, og værdien af næringsstoffer ved nedmulding. Denne værdi kan ligge på ca. samme niveau primært i husdyrfattige egne. Biomassetyper og Næringsstoffer Halm er en ressource der teoretisk kan benyttes i mange sammenhænge, hidtil har den største anvendelse af halm, til ikke jordbrugsmæssige formål, været afbrænding enten i egne halmfyr eller i fællesanlæg.  Dette fylder dog ikke meget i Skive Kommune, hvor der som tidligere nævnt ikke er fælles halmfyrede anlæg.   Som det fremgår af nedenstående Figur 6 bliver kun en mindre del af halmen udnyttet. Dog vil der formodentligt i de kommende år ske en udvikling i udnyttelse af halmen til biogas produktion.  Udnyttelsen af halm er størst for vårkorn. Årsagen til at en større del af vårkornhalm er udnyttet skyldes, at den primært dyrkes af kvægbrug, der har brug for en vårafgrøde i sædskiftet. Her er der samtidigt også det største strøelsesbehov. Figur 6  Produktion og udnyttelse af halm Ved vurdering af restpotentialet, er det vigtigt at holde sig for øje at flere og flere planteavlere får øget fokus på jordens frugtbarhed og der indgår nedmuldning af halm som en væsentlig parameter.Restbiomasser fra forsyningerRestbiomasser fra forsyninger og deres nuværende anvendelse Med restbiomasser fra kommunale forsyninger i Skive Kommune menes indsamlet organisk husholdningsaffald fra husstande og erhverv, samt spildevandsslam fra de kommunale rensningsanlæg. I Skive Kommune står Nomi4s for indsamling af madaffald og organisk restaffald. Affaldet transporteres til forbehandlingsanlæg, hvor det forberedes til biogasproduktion og transporteres derfra til biogasproduktion for at blive omdannet til energi og gødning. Næringsindholdet i madaffald og organisk restaffald ligner indholdet i husdyrgødning dog kan tørstofprocenten variere en del. Spildevandsslam der er medtaget i denne opgørelse stammer fra kommunens rensningsanlæg. Spildevandsslam i Skive Kommune anvendes primært til jordbrugsformål efter en kortere eller længere forbehandling.    Næringsindhold og tørstofprocenter På baggrund af kvælstof- og fosforværdier, samt tørstofprocenter fra restbiomasser fra de kommunale forsyninger, der stammer fra analysedata indsamlet dels fra Skive Vand (spildevandsrensningsanlæg) og analysedata af biopulp fra Gemidan Holsted, er der lavet en opsamling af kvælstof- og fosformængder i Figur 7. Tørstofprocenten på organisk husholdningsaffald afhænger af affaldets præcise sammensætning og vil variere efter hvor affaldet kommer fra. Tørstofprocenten fra analyse af biopulp (Gemidan) i juli 2024 er anvendt i denne opgørelse. Den registrerede affaldsmængde af organisk husholdningsaffald indsamlet fra borgerne overstiger affaldsmængden fra erhverv jf. affaldsdatasystemet.  Figur 7 præsenterer, at den største mængde spildevandsslam fra Skive kommune gennemgår rensning på Skive renseanlæg. Skive renseanlæg har en centrifuge, der sikrer en høj tørstofprocent på spildevandsslammet. Spildevandsslammet fra Skive renseanlæg transporteres enten direkte til jordbrugsformål eller til et slam-mineraliseringsanlæg, hvorfra det efter noget tids ophold ligeledes kan anvendes til jordbrugsformål. Spildevandsslam fra renseanlæggene Fur, Selde og Harre-Vejle anvendes til jordbrugsformål og den samlede producerede mængde er lavere end mængden fra Skive renseanlæg.  Figur 7: N og P mængder (ton/år) restbiomasser fra kommunale forsyninger (spildevandsrensningsanlæg og organisk husholdningsaffald) Estimeret værdi/omkostning Nomi4s indsamling og transport af madaffald og organisk affald er forbundet med en transportudgift. Endvidere skal affaldet forbehandles i et pulpanlæg. Der en økonomisk værdi forbundet med energiproduktionen i biogasanlægget og den gødningsværdi affaldet har efter forbehandling og biogasproduktion. Ifølge analysedata fra Gemidan er biogaspotentialet 500 Nm3 CH4/ton ts organisk materiale. Prisen for afhentning og afsætning af spildevandsslam til jordbrugsformål varierer ift. transportafstand og mængde af slam og eventuelle miljøkrav som at slamtypen kræver særligt udstyr. Fra Skive Vand afsættes det meste spildevandsslam til jordbrugsformål. Fra Skive rensningsanlæg behandles ca. 60 % af spildevandsslammet i et mineraliseringsanlæg inden det efterfølgende køres på landbrugsjord. Skive rensningsanlæg har en centrifuge. Spildevandsslam der har gennemgået centrifugering har en høj tørstofprocent (omkring 20%), hvilket gør restproduktet mere kompakt og tungt. Det afspejler højere transport- og håndteringsomkostninger. I 2022 var omkostningerne til transport og afsætning 127,7kr/ton vådvægt fra fx Fur renseanlæg, mens prisen fra centrifugen på Skive renseanlæg var 365kr/ton vådvægt.  Restbiomasser fra virksomhederRestbiomasser fra virksomheder FBCD har gennemført strukturerede telefoninterviews med virksomheder, der er blevet identificeret som potentielle leverandører af restbiomasse. Formålet med disse interviews har været at indsamle præcise og sammenlignelige data om virksomhedernes tilgængelige restbiomasseressourcer.For virksomheder, der ikke kunne kontaktes telefonisk, blev interviewspørgsmålene udsendt via e-mail. Dette har gjort det muligt at indsamle en større mængde data fra virksomhederne, end der havde været muligt ved kun at foretage telefoninterviews.  For at sikre konsistens og sammenlignelighed mellem interviewene blev der udarbejdet et interviewskema. Skemaet indeholdt seks spørgsmål, som blev stillet i alle interviews og de samme seks spørgsmål blev sendt ud via mail. Udvælgelse af virksomheder til interview Udvælgelsen af virksomheder til interview er blevet foretaget på baggrund af to udvælgelsesprocesser.  I første omgang blev en bruttoliste på 122 virksomheder, udarbejdet fra CVR.dk. Listen blev udvalgt på baggrund af virksomheder i Skive kommunes primære og sekundære branchekoder. De udvalgte branchekoder ses nedenfor: 16100 Serviceydelser i forbindelse med planteavl 16200 Serviceydelser i forbindelse med husdyravl 16300 Forarbejdning af afgrøder efter høst 16400 Forarbejdning af frø/sædekorn til udsæd 31100 Havfiskeri 32100 Havbrug 32200 Ferskvandsbrug 101300 Produktion af kød- og fjerkrækødprodukter 102020 Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr, undtagen fiskemel 103200 Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft 103900 Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager 105100 Mejerier samt ostefremstilling 107120 Fremstilling af friske bageriprodukter 108500 Fremstilling af færdigretter 110300 Fremstilling af cider og anden frugtvin 110500 Fremstilling af øl  I den indledende screening er der konstateret, at der ikke er nogen restbiomasse for grupperne 16100, 16200 16300, 16400, udover det der allerede identificeres under landbrug planteavl. Dernæst er listen blevet screenet, bl.a. ift. tidligere kontakt med FBCD, samt på baggrund af virksomhedsnavn og branchekode, heraf blev 30 virksomheder med potentiel restbiomasse identificeret. Virksomhederne har ikke kunnet oplyse om indhold af tørstof, N og P så vi har beregnet værdier ud fra de nærmest sammenlignelige værdier i primært fra fodermiddeltabel  og Rubæk et al 2018.Fodermiddeltabellen angiver % protein og der omregnes til kg N ved at gange med 0.16. Konklusioner  Med forbehold for kvaliteten af de indsamlede data disse ganske mange forbehold kan vi samlet sige, at der estimeres til at være ca. 18,5 tons kvælstof og 3,2 tons fosfor i de tre kategorier, der er fundet data på som restbiomassetyper i Skive kommune. De anvendes i dag som foder til husdyr eller input til biogasanlæg.   Tons TS tons N/ år tons P/ år         Ialt 991,6 18,5 3,2 Det er væsentligt at have for øje at alle de indsamlede data er selvrapporterede, for hver virksomhed, og derfor kan udgøres af estimater og mere eller mindre præcise tal for de angivne mængder af restbiomasse. Det har været overraskende så lidt systematik og viden virksomhederne har om deres sidestrømme/restprodukter. Det må forventes af større virksomheder i nær fremtid begynder at få bedre overblik ift. EGS rapporteringer (også for underleverandører).

Datakilder husdyrholdOpgørelserne baseres på data fra de Generelle Husdyrindberetninger (GHI) for 2023. Til kortlægningen af udviklingen i mængder af produceret husdyrgødning inddrages dog også data fra GHI 2019 – 2022. Der medtages alle husdyrproduktionssteder for bedrifter med krav om aflæggelse af gødningsregnskaber. Herved udelades husdyrhold som udelukkende er registreret i det Centrale Husdyrregister (CHR). Sidstnævnte vil dog typisk være mindre husdyrhold som ingen betydning har for en opgørelse af husdyrgødningsmængder i forbindelse med et potentiale for bioforgasning. Herunder f.eks. hold af heste, får, geder mm.  GHI indeholder bl.a. oplysninger om husdyrart og type, antal årsdyr og staldtype. Disse oplysninger er opført på CHR-nr niveau hvilket gør, at bedrifter (CVR-nr) kan være opført med adskillige poster i GHI. Oplysninger på CHR-niveau kobles med data fra de årligt opdaterede normtal for gødningsmængder grupperet efter husdyrtype og staldsystemudarbejdet af AU-DCA . Data herfra gengiver normproduktionen pr. årsdyr og er opgjort for definerede produktionsforudsætninger (vægtgrænser, mælkeydelse mm). Husdyrbrug opgiver korrektionsværdier i GHI, hvis produktionsforudsætninger på CHR-stedet afviger fra normdata. Disse værdier anvendes på CHR-niveau til at korrigere de producerede husdyrgødnings-mængder. Beregnede gødningsmængder opsummeres herefter på CHR niveau. Data for leverede husdyrgødningsmængder til bioforgasning tages fra et underliggende register bag GHI, ”leverandørregisteret”. Her angives leverede gødningsmængder efter type, men i modsætning til produceret husdyrgødning gives data udelukkende på CVR-niveau. Leverede mængder til bioforgasning gives som totaler for gødningsåret. Data på CVR-nr.-niveau for eksporteret husdyrgødning til bioforgasning fordeles derfor på de til CVR-nummeret knyttede CHR-steder.Datakilder planteavlPlanteavlere skal hvert år for alle marker indberette størrelse, beliggenhed og afgrøde som et led i udbetaling af subsidier. Disse indberetninger kombinerer vi med jordbundskort således, at vi har hver enkelt mark bestykket med størrelse, afgrøde og jordbundsforhold.  Landbrugsstyrelsen og Aarhus Universitet vedligeholder årligt en oversigt over normudbytter for de konkrete afgrøder på de enkelte jordtyper for både korn og halm. Disse data kombineres med ConTerra’s database CTzoom, der indeholder data for alle landbrug i Danmark med bl.a. deres årlige indberetning af afgrøder (senest høståret 2024). For overskuelighedens skyld opgøres halmen i følgende grupperinger: Vinterhvede Øvrigt Vinterkorn Vårkorn Raps- og ærtehalm (i en samlet gruppe).   Data for levering af halm til bioforgasning tages fra et underliggende register bag GHI, ”leverandørregisteret”. Her angives leverede halmmængder på CVR-niveau. Tilsvarende vil det også i dette register indirekte fremgå, hvis bedrifter har leveret halm til fælles afbrænding.  Datakilder forsyningerData vedrørende restbiomasser fra de kommunale forsyninger stammer fra datakilderne beskrevet nedenstående afsnit. Affaldsdatasystemet Affaldsdatasystemet (ADS-portal) er en webbaseret database, der indsamler informationer om affaldsstrømme i Danmark. Virksomheder, der tager ansvar for behandling af affald, har indberetningspligt overfor Affaldsdatasystemet. Ved indberetning skal det angives, hvor affaldet stammer fra og hvordan affaldet skal behandles. En række affaldsdata er offentlig tilgængelig. Virksomhederne kan se og redigere i eget data, men data der udstilles offentlig på hjemmesiden https://www.ads.mst.dk/ er samlede opgørelser, da data på virksomhedsniveau kan være forretningsfølsomt. Data i denne opgørelse er fra 2022.   Spildevandsdata Spildevandsdata er indsamlet fra Skive Vand og vedrører Fur, Selde, Harre-Vejle og Skive rensningsanlæg. Opgørelsen er lavet på baggrund af Skive vands mængdeoplysninger om spildevandsslam og de analyser der er fortaget i 2022 og 2023. I opgørelsen over restbiomasser fra kommunale forsyninger medtages de restbiomasser fra rensningsanlæg der normalt vil kunne anvendes til jordbrugsformål.  Biopulpdata Gemidan i Holsted forbereder kildesorterede organiske restprodukter fra private og erhverv til biopulp, der anvendes til biogasproduktion. Biopulpen skal deklareres og analyseres efter Bekendtgørelse nr. 1001 af 27.06.2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål og Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam mm. til jordbrugsformål nr. 56 af 24.01.2000. Analysedata fra juli 2024 er anvendt i denne opgørelse.Datakilder virksomhederI alt er der blevet foretaget 21 interviews, heraf 12 telefonisk og 9 via mail. Ved 8 virksomheder har det ikke været muligt at oprette kontakt og én virksomhed har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen. Dette giver en samlet svarprocent på 70% af de kontaktede virksomheder. Kvaliteten af data varierer en del, da ikke alle interviewede virksomheder har et indgående indblik i deres restbiomasse. Generelt set er der ganske store udsving i mængden af restbiomasse fra de adspurgte virksomheder. Skive Kommune har enkelte særligt store virksomheder, som er markant større end gennemsnittet, og dermed spiller en væsentlig rolle i den samlede mængde af restbiomasse i kommunen. Disse virksomheders data har derfor stor indflydelse på de samlede resultater i kortlægningen af restbiomasse fra virksomheder. 10 af de adspurgte virksomheder angiver at de ingen eller ingen nævneværdig restbiomasse har, dette skyldes for nogle af de adspurgte virksomheder, at de er nyopstartede eller kun har en lille afdeling i Skive Kommune, hvor der ikke genereres restbiomasse. 11 af de adspurgte virksomheder angiver, at de har restbiomasse, i større eller mindre mængder. Ud af disse 11 angiver én virksomhed, at den restbiomasse virksomheden har, er gylle og denne restbiomasse er dermed allerede afdækket under data for husdyrgødning og inkluderes ikke i dette afsnit. Det er væsentligt at have for øje at alle de indsamlede data er selvrapporterede, for hver virksomhed, og derfor kan udgøres af estimater og mere eller mindre præcise tal for de angivne mængder af restbiomasse. Overordnet set kan de 21 adspurgte virksomheder inddeles i tre kategorier:  Øl og drikkevareproduktion Mejeri og fødevarer Andet Vi har desuden rettet henvendelse til nogle virksomheder i kategorien 4) Fisk og skaldyr – men disse har angivet at de ikke har nogen produktion – og dermed restprodukter – længere i Skive Kommune. Der er i dag kun kontorer i Skive Kommune.