Skive 2050 - Klimahandlingsplan for Skiveegnen

Lavenergiboliger, energieffektivitet og Energibyen Skive

Skive Kommune har siden 70’erne arbejdet med energi, klima og bæredygtighed, og vi tilpasser
vores arbejde efter internationale krav og den globale udvikling. I Skive Kommune har vi især været fremsynede med udviklingen af grønne energiløsninger efter cirkulære principper. Skive Kommune blev i 2008 udnævnt som en af de første ”energibyer” af daværende Klima- og Energiminister Connie Hedegaard. Etableringen af udviklingsteamet Energibyen Skive i 2008 har haft en afgørende betydning for den grønne udvikling på Skiveegnen inden for bl.a. bæredygtigt byggeri,
biogas og vedvarende energi.

Klimafond og GreenLab Skive

Ikke så lang tid efter, i 2010, blev Klimafonden Skive (oprindeligt Energifonden Skive) etableret
som en erhvervsdrivende fond. Klimafonden Skive har været driveren i, at GreenLab Skive er gået
fra at være et kommunalt projekt i Energibyen Skive til et erhvervsudviklingsprojekt i fuld skala.
Greenlab Skive, der startede som selskab i 2018, er i dag en symbiose- og industripark og testcenter for fuldskala-produktion af eksempelvis biogas, brint, lagring af el i naturgasnettet, lagring af
CO2e, samt mange flere grønne industrier som kan gå ind på det grønne symbiosenet, der findes i
området.

GreenLab som fyrtårn

Efter GreenLabs selskabsgørelse har Klimafonden Skive justeret sit fokus til primært nye bioøkonomiske projekter inden for landbrug og fjorden. I 2021 skiftede fonden navn til Klimafonden Skive
for at synliggøre sit nye fokus.
I de seneste fire år har Skive Kommune gennem Energibyen Skive samarbejdet sammen med
Business Skive om udvikling og gennemførelse af en række erhvervsrettede projekter inden for
den grønne omstilling inklusiv bl.a., udvikling af grønne forretningsmodeller for små og mellemstore virksomheder og ny forskning om varmepumper.

Implement og Biogas 2020 - projekter og positionering

Skive Kommunes førerposition på biogasområdet er understøttet af to store skandinaviske projekter med fokus på biogas, Implement og Biogas2020. Arbejdet i disse projekter resulterede i tre nye
biogasanlæg i kommunen. I de seneste år har eksempelvis GreenLab Skive Biogas og Vinkel Bioenergi sat yderligere skub i biogasproduktionen. I dette hele taget, har der været et stort fokus på
at udnytte potentialer inden for bioøkonomi. F.eks. har Skive Kommune også et samarbejde med
Aarhus Universitet om forskning i udvikling af produktion af proteingræs. Den bioøkonomiske dagsorden vil fortsat spille en stor rolle i klimakampen og i egnsudviklingen.

Cirkulær Økonomi - en ny dreng i klassen - dengang.

Skive Kommune er også anerkendt for arbejdet med genanvendelse af byggematerialer. Gennem
projektet Genbyg Skive blev der etableret to nye virksomheder i kommunen. Senest har Skive
Kommune opført 39 autismeboliger, opført efter bæredygtige principper, der samtidig tager særligt
hensyn til borgernes sundheds- og sociale behov. Derudover er kommunens rådhus samt bibliotek
Danmarks første CO2e-neutrale kontorbyggerier. Rådhusannekset, Den Blå Diamant, er Danmarks første +energi-kontorhus, som producerer 25 procent mere energi, end det bruger. Dertil
kommer, at alle kommunens øvrige bygninger, som tæller skoler og daginstitutioner m.m., tilmed
også er CO2e-neutrale.

Energi og bæredygtighedsstrategi 2029

I 2018 godkendte Skive Byråd "Energi og Bæredygtighedsstrategi 2029". Strategien satte kommunens retning for arbejdet frem mod 2029 med visionen om at blive selvforsynende med vedvarende energi i 2029 og med tiden CO2e-neutrale. Denne klimahandlingsplan i tilknytning til
DK2020 overtager depechen for 2029-strategien.

Klimatilpasning og byudvikling går hånd i hånd

I de seneste 10 år er klimatilpasning for alvor kommet på banen i Skive Kommune. I 2014 vedtog
vi vores første klimatilpasningsplan. Planens grundlag blev herefter udviklet og konkretiseret i visionerne for BigBlue. Det arbejde har udmøntet sig i en lang række projekter hvor klimatilpasning er
med til at løfte hele områder, som f.eks. digerne langs Skive Å og omlægningen af Glattrup bæk.

Rent Liv på Skiveegnen

Vi arbejder også videre i udviklingen af et stærkt bånd mellem skoler og det omkringliggende samfund gennem bl.a. RENT LIV, som er kernefortællingen om Skive Kommune.
I denne klimahandlingsplan samler vi op på det, vi allerede kan, og kigger samtidig frem mod de
nye muligheder på baggrund af Skiveegnens stedbundne potentiale på vejen mod klimaneutralitet i
2050.

Meget af det vi allerede kan findes i de kommunale planer, politikker og strategier, der er koblet til klimahandlingsplanens udarbejdelse (Figur 1). Skive Kommunes ”Energi og Bæredygtighedsstrategi 2029” vises ikke i den ovenstående figur, da klimahandlingsplanen erstatter den. En ny affaldsplan og spildevandsplan godkendes i løbet af 2022.

I Paris i 2015 indgik Danmark sammen med 195 andre lande en aftale – Parisaftalen - der forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning
under 2°C og tilstræbe, at den kun bliver på 1,5°C.

FN’s klimapanel vurderer, at hvis temperaturstigningen skal begrænses til 1,5°C, skal der på globalt plan være nul udledning af CO2e i 2050 og væsentlige reduktioner i udledningen af andre drivhusgasser. Denne klimahandlingsplan er derfor være med til at sikre, at Skive Kommune lever op
til Parisaftalens målsætninger.

De klima- og energipolitiske rammer for kommunens arbejde bliver i høj grad sat af de internationale aftaler og mål, som Danmark har forpligtet sig til, og af de nationale mål og lovgivninger på
området. Tabel 1 nedenfor, viser en oversigt over disse internationale og nationale mål og forpligtelser.

De nationale mål for reduktion af drivhusgasser er fastsat i den danske klimalov, der blev vedtaget
i 2020. Klimaloven fastsætter målet om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 %
i 2030 (i forhold til 1990), og i 2050 skal der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages. Klimaloven følges op af en klimahandlingsplan, hvor der indtil videre er indgået aftaler om en klimahandlingsplan for affaldsområdet, energi og industri og landbrug. Med aftalerne afsættes midler til
tilskudspuljer, der kan understøtte nogle af de indsatser, som vi iværksætter.

De nationale mål for reduktion af drivhusgasser er fastsat i den danske klimalov, der blev vedtaget
i 2020. Klimaloven fastsætter målet om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 %
i 2030 (i forhold til 1990), og i 2050 skal der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages. Klimaloven følges op af en klimahandlingsplan, hvor der indtil videre er indgået aftaler om en klimahandlingsplan for affaldsområdet, energi og industri og landbrug. Med aftalerne afsættes midler til
tilskudspuljer, der kan understøtte nogle af de indsatser, som vi iværksætter.

Af særlig interesse i Skive Kommune er den brede aftale mellem partierne i oktober 2021 vedrørende landbrug. I partiernes Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fastsættes ”et bindende
reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. ift. 1990-udledningen, svarende til at land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger skal nedbringes med ca. 6,1-8,0 mio. t. CO2e i 2030 pba. klimafremskrivningen 2021”.

Aftalens indhold er særlig vigtig i Skive Kommune, da ca. 74 % af arealanvendelsen i kommunen er dedikeret til landbrug.

Som kommunal organisation og virksomhed har Skive Kommune mulighed for at påvirke udviklingen mod en endnu grønnere egn (og verden). Skive Kommune er både arbejdsgiver, myndighed,
ambassadør, indkøber, bygherre, samarbejdspartner mv. For fortsat at være en kommune i en grøn førerposition skal Skive Kommune påtage sig flere forskellige roller. Klimaudfordringen kræver, at vi alle tænker ud af boksen og på tværs.

Den kommunale virksomhed bidrager kun til en lille andel af den samlede udledning i Skive Kommune, som Figur 2 viser. Som organisation skal vi dog stadig bidrage til nedbringelsen af den samlede udledning ved eksempelvis at køre i grønne køretøjer, indkøbe grønne produkter og ydelser.

Som myndighed kan vi i den fysiske planlægning være med til at skabe bæredygtige rammer og
sikre os, at vi tilpasser os de klimaudfordringer, der allerede er kommet. Vi kan eksempelvis sikre
plads til produktion af vedvarende energi og rejse skov, der hvor det giver mening. Som ejer af andre virksomheder, eksempelvis forsyningsvirksomheder, kan vi påvirke dem i en grønnere retning.

På tværs af disse roller kan vi både oplyse og inspirere om de muligheder og gevinster, som den
grønne omstilling fører med sig. Og i forlængelse heraf kan vi facilitere, samarbejde og indgå i fællesskaber og partnerskaber med både lokale og andre aktører og borgere. Vi har i forvejen en tæt
kontakt til borgerne, virksomheder og andre organisationer. Som en kommune med en tydelig grøn
førertrøje skal vi fortsat aktivt opsøge og fremme samarbejdet.

I den geografiske Skive Kommune var udledningen i 2018 på 630.000 tons CO2e. Den største
kilde til drivhusgasudledninger stammer fra landbrugssektoren, planteavl (13 %), dyrehold (29 %)
og arealanvendelse (24 %) udgør tilsammen 66 % af Skive Kommunes samlede emissioner (Figur
3).

Derudover stammer næsten en fjerdedel af CO2e-udledninger fra transportsektoren. Energisektorens udledninger udgør kun 8 % af drivhusgasudledningerne i kommunen, hvilket skyldes det store
mangeårige lokale fokus på produktion af vedvarende energi.

Klimahandlingsplanens mål og delmål tager også udgangspunkt i Skive Kommunes scenarie med
”business as usual” (BAU). BAU-scenariet fremskriver de beslutninger, der allerede er besluttet af
EU eller Folketinget (uanset om beslutningen endnu er udmøntet i virkeligheden). Begrebet BAU
kaldes derfor også ”frozen policy”-scenarier. Figur 4 fremskriver CO2e-udledningen til 2030 og
2050 med udgangspunkt i de nationale politiske aftaler eller lovgivninger, der findes på beregningstidspunktet. I Figur 4 nedenfor er der derudover taget højde for allerede besluttede lokale handlinger,
f.eks. opgraderinger af biogasanlæg og kommunens ladestanderhandleplan, målrettet elbiler. Figuren viser, at energisektoren forventes at blive endnu grønnere, end den er i dag. Det forventes
også, at Skive Kommune skifter fra at være netto el-importør til at være eksportør, hvilket kan ses
ved, at ”øvrig energisektor” bliver negativ i 2030 og 2050.

Transportudledninger forventes også at fylde mindre i emissionsbilledet i 2050 end i dag. Fra
147.000 tons CO2e/år i 2018 til 90.000 tons CO2e/år i 2050. Det skyldes bl.a. det nationale mål
om elektrificering af togtrafik og føromtalte implementering af ladestanderhandleplan.

Landbrugssektoren fylder meget i CO2e-regnskabet i 2018. Planteavl, dyrehold og størstedelen af
arealanvendelsen udgør landbrugets klimaudledninger, som anskuet i Figur 4. CO2e-udledninger
fra disse tre områder har ikke ændret sig i nævneværdig grad siden 1990, og ifølge BAU-scenariet
ændrer det sig ikke væsentligt frem mod 2050, medmindre der kommer nye handlinger til at nedbringe landbrugets CO2e-udledninger.

I Skive Kommune er CO2e-udledninger hæftet op på store sektorer som landbrug og transport.
Disse områder giver begrænset handlemuligheder for den enkelte kommune, der kræver tværgående løsninger på nationalt og globalt niveau.

Skive Kommunes nuværende udledninger og BAU-scenarie giver heldigvis også anledning til
grønne løsninger, der kommer til at fremme vækst og beskæftigelse på baggrund af nytænkning
og nye samarbejdsflader med og imellem energi, erhverv, transport og landbrugssektorer. Skive
Kommunes stedbundne potentiale som en fødevareproducerende kommune betyder, at landbrug
og landbrugsressourcer kommer til at spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling af Skive
Kommune. Fokus på tværsektorielle løsninger er uden tvivl vores vej frem.

I Skive Kommune vil vi nå det ambitiøse nationale mål af 70 % reduktion i CO2e-udledninger i
2030 og klimaneutralitet i 2050. For at nå denne målsætningen om 70 % reduktion i 2030 skal Skive Kommune halvere CO2e-udledningerne per år inden 2030, dvs. med 314.000 tons CO2e/år.

Download Skive Kommunes klimaregnskab